En klump i halsen, når dine børn sover trygt?
Maria Havaleska Roskilde Hjælp familier på flugt fra krig i Syrien

En klump i halsen, når dine børn sover trygt?

Det gør ondt. Det gør skide ondt. Når børnene er puttet, og jeg dumper ned i sofaen og forholder mig til enten nyhederne, facebook eller andet medie, der formidler historier fra situationen i middelhavsområdet. Ubarmhjertige billeder, der skal få verden til at forstå, hvor alvorlig situationen er. Klumpen i halsen, der snørrer sig sammen, når jeg tænker på alle de forældre, der kæmper for deres børn og forsøger at tage de rigtige og altafgørende valg. Tårerne, der løber ned af kinderne på mig, når empati og afmagt ufrivilligt river hjertet ud på mig over små børnekroppe med ubærlige skæbner. Og endnu mere, når jeg rejser mig og kigger ind til mine egne børn, der sover trygt og varmt, mens deres vejrtrækning får deres små maver til at bevæge sig roligt op og ned. Kan du genkende det? Jeg starter denne indsamling, fordi billedet af lille 3-årige Aylan Kurdi, druknet og skyllet i land på Kos, har brændt sig fast i min bevidsthed. Hans forældre forsøgte at træffe de rigtige beslutninger for sine børn og deres fremtid. Ligesom alle forældre forsøger at gøre, hver dag, i hele verden - blot under usammenlignelige vilkår. Kun geografiske tilfældigheder betyder, at jeg skal beslutte, om mine børn skal have strømper i sandalerne eller ej, mens en anden mor i samme øjeblik giver håndslag til en korrupt og uansvarlig menneskesmugler, så hendes børn kan transporteres til Europa under umenneskelige forhold. Jeg vil hjælpe disse forældre - vil du også? Så støt min indsamling. Til minde om Aylan Kurdi.

Indsamlet beløb:
Mål: 100.000 kr.
Periode:
05-09-2015 31-12-2015

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
En klump i halsen, når dine børn sover trygt?
Maria Havaleska
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close