Indsamling til flygtninge
Casper Schrøder Dragør Hjælp familier på flugt fra krig i Syrien

Indsamling til flygtninge

Jeg gør mig ikke håb om, at det gør nogen stor forskel, men det er i det mindste at gøre noget. så jeg har startet en indsamling, og selv lagt de første penge i kassen. Det begyndte egentlig med en badetur i Øresund. Vi cyklede derfra glade af saltvand og solskin og stormvejr. Snakkede om løst og fast. Der var dukket nogle uventede penge op i budgettet, og aftalte at sætte dem af til en god aften på en restaurant. Nu er pengene så gået til indsamlingen i stedet. Til daglig er jeg journalist, og mit arbejde er at fortælle om finansmarkederne på TV 2 News. Op og ned. Frem og tilbage. Milliarder af kroner skifter hænder hver dag. Men nu er der brug for store summer et andet sted. Druknede børn, skyllet op på en strand. 70 mennesker kvalt i en lastbil. En 13-årig dreng, dræbt af et tog ved Sjællandsbroen. Han fulgte sporet for at finde sin familie i Norge. Indsamlingen er let at benytte, også på mobilen. Du skal bare bruge 20 sekunder og dit dankort. En tier er ikke for lidt, en månedsløn er sikkert heller ikke for meget. Pengene går til Dansk Flygtninghjælp, der yder støtte i Syrien, i nærområderne og i de mest trængte lande på de europæiske rejseruter. Uanset politisk ståsted, uanset holdninger til løsninger, så er det indlysende at disse menneskers situation er desperat, og at der er brug for en massiv indsats fra humanitære organisationer, i Europa og i nærområderne. Mange af jer har sikkert allerede givet andetsteds, men husk I også godt må dele opslaget, det koster ikke noget.

Indsamlet beløb:
Mål: 20.000 kr.
Periode:
02-09-2015 02-10-2015

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
Indsamling til flygtninge
Casper Schrøder
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close