Støt kriseramte syriske flygtninge og tag ansvar
Simon Bruntse Andersen Odense Hjælp familier på flugt fra krig i Syrien

Støt kriseramte syriske flygtninge og tag ansvar

Støt kriseramte syriske flygtninge og tag din del af ansvaret sammen med Dansk Flygtningehjælp mod en af de største humanitære tragedier i vor tid. Vi er 2 brødre, Søren Bruntse Andersen og Simon Bruntse Andersen fra Odense på henholdsvis 21 og 23 år, som cykler til Kroatien fra Fyn af søndag den 19. juli 2015 med det velgørenheds henseende at oplyse og indsamle penge til borgerkrigen i Syrien og de mange kriseramte flygtninge der virkelig har brug for hjælp. Formålet med at cykle fra Danmark og ned igennem Tyskland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Ungarn, Slovenien og videre ned til Kroatien er dels at få en brødreoplevelse for livet og dels at oplyse europæiske lande om krisen i Syrien. Vi har oprettet en indsamling, som er et vigtigt element for vores tur. Vi håber således på at kunne gøre opmærksom på et kriseramt Syrien ved at lave en noget utraditionel cykeltur ned igennem 7 lande i Europa og holde interessenter opdateret på facebook-siden: ”Simon Bruntse Andersen” (https://www.facebook.com/simon.bruntse.andersen). Forudsætningerne for, at vi klarer de fysiske strabadser er forholdsvis gode, da vi begge er fit for fight og Simon for nyligt er blevet kåret til dansk mester i ironman-disciplinen for amatører. Derudover er motivationen og humøret i højsædet få dage før starten går. Ideen med turen er, at vi vil oplyse lokalbefolkningen i mindre udkantsbyer ned igennem Europa, hvor vi gør stop og pauser, og hvor livsvigtige nyheder og kampagner måske ikke altid når ud. Vi vil med vores gode intensioner og åbne sind, tage kontakt til de spændende mennesker vi måtte møde på vores rejse og formidle Dansk Flygtningehjælps gode budskab og høre om de ikke vil donere en skilling eller to til vores indsamling. Vi vil igennem turen på ca. 14 dage arbejde frivilligt i Dansk Flygtninge regi og trække i arbejdstøjet for en bedre verden. Vi vil bestræbe os på at indsamle så mange penge som muligt til det gode formål og på den måde inspirerer andre mennesker til også at tage ansvar når krisen er ude! Lige nu er mere end 4 millioner syrere flygtet fra krisen i Syrien til nabolandene. (Ifølge nyeste tal fra FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR) Med ca. 1,8 millioner flygtninge i Tyrkiet, ca. 1,2 millioner i Libanon og ca. 0,7 millioner i Jordan, er det nabolandene, der bærer den langt tungeste byrde på deres skuldre. Det svarer til, at de 3 nabolande tilsammen er vært for ca. 95% af de syriske flygtninge. Den syriske borgerkrig betegnes som en global krise og det er derfor nødvendigt med et globalt ansvar. Dansk Flygtningehjælp siger: ”Det er nu tid for det internationale samfund at tage ansvar” Søren og Simon siger: "DONER en skilling til vores indsamling og/eller DEL denne historie med familien, vennerne og på de sociale medier og GØR en forskel NU" Vi vil til gengæld formidle Dansk Flygtningehjælps gode budskab på de sociale medier og til de interessante mennesker vi møder på vores rejse. Dansk Flygtningehjælp er en af de største humanitære organisationer, der arbejder i og omkring den syriske krise. Med tilstedeværelse inde i Syrien, samt nabolandene Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak og transitlande som Libyen og Tunesien, leverer Dansk Flygtningehjælps knap 1.000 medarbejdere i regionen til beskyttelse, husly, nødhjælp, vand og sanitet, uddannelse, mad, indkomstskabende og humanitær minerydning for hundredtusindvis af syriske flygtninge. Kort fakta om borgerkrigen i Syrien: Den syriske borgerkrig er en igangværende konflikt om, hvordan og af hvem Syrien skal ledes. Konflikten havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2001 hans søn Bashar al-Assad. Læs og hold dig opdateret om de nyeste historier på Søren og Simons rejse på Facebook-siden: https://www.facebook.com/simon.bruntse.andersen Find Dansk Flygtningehjælp (DFH) på Facebook: https://www.facebook.com/danskflygtningehjaelp?fref=ts

Indsamlet beløb:
Mål: 10.000 kr.
Periode:
10-07-2015 10-08-2015

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
Støt kriseramte syriske flygtninge og tag ansvar
Simon Bruntse Andersen
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close